Ingefær: sundhedsfordele, anvendelse og forholdsregler

Stærk, frisk med et strejf af citron og en anelse peber: ingefær giver liv til en wok, smag til te og karakter til desserter. Men den her rod er meget mere end et krydderi. Den har været brugt i Asien i årtusinder, og i dag undersøger forskere, hvordan den virker på kvalme og fordøjelse. I denne guide gennemgår vi ingefærs sundhedsfordele, fornuftige mængder og de forholdsregler, du bør kende. Bagefter går vi i køkkenet: hvordan du vælger, skræller og opbevarer ingefær, laver te eller kandiseret ingefær og endda dyrker den selv derhjemme.

Hvad er ingefær egentlig?

Ingefær (Zingiber officinale) er en tropisk plante i ingefærfamilien (Zingiberaceae), samme familie som gurkemeje og kardemomme. Det, vi kalder “roden”, er i virkeligheden en jordstængel (rhizom): en kødfuld, knudret stængel under jorden, som bladene og rødderne vokser ud fra.

Ingefær stammer oprindeligt fra Sydøstasien og er blevet dyrket så længe, at den ikke længere findes vildt. Grækerne og romerne satte allerede pris på den, og i middelalderens europæiske køkken var den meget eftertragtet. I dag er Indien verdens største producent, efterfulgt af Nigeria og Kina.

Den særlige smag kommer fra stoffer, der hedder gingeroler, og som der er mange af i frisk ingefær. Når ingefær tørres eller opvarmes, omdannes en del af gingerolerne til shogaoler, som er stærkere, og til zingeron, som er mildere. Derfor smager frisk ingefær, stødt ingefær og tilberedt ingefær ikke helt ens.

Ingefærs sundhedsfordele

Ingefær er en af de mest undersøgte planter. Som så ofte skal man skelne mellem det, der er godt dokumenteret, og det, der stadig mangler at blive bekræftet. Husk, at der i Europa ikke er godkendt nogen sundhedsanprisninger for ingefær: et produkt må altså ikke påstå, at det helbreder eller forebygger en sygdom.

Ingefær mod kvalme: den bedst dokumenterede brug

Det er her, beviserne er stærkest. Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) anerkender stødt ingefær som veletableret anvendelse til at forebygge kvalme og opkastning ved transportsyge hos voksne. Den anbefalede dosis er 1 til 2 g pulver, cirka en time før afrejse. Den status får kun planter, hvis virkning er understøttet af kliniske studier.

Andre situationer er også blevet undersøgt, for eksempel kvalme efter en operation eller under kemoterapi. Her er resultaterne mere blandede: ingefær kan være et lille supplement, men den erstatter aldrig den ordinerede behandling. Om kvalme under graviditet kan du læse i afsnittet længere nede.

Ingefær og fordøjelse

Ingefær bruges traditionelt mod træg fordøjelse, oppustethed og luft i maven. Nogle få små studier tyder på, at den får mavesækken til at tømme sig hurtigere, hvilket kunne forklare den lette fornemmelse efter et stort måltid. Beviserne er stadig begrænsede, men en kop ingefærte efter et fedt måltid er en enkel og behagelig vane.

Vær dog opmærksom: hos personer, der let får halsbrand eller sure opstød, kan store mængder tværtimod virke irriterende.

Inflammation, smerter og andre spor

I laboratoriet har gingeroler vist antioxidante og antiinflammatoriske effekter. Hos mennesker giver nogle få forsøg med slidgigt eller menstruationssmerter lovende, men beskedne resultater, ofte med koncentrerede ekstrakter frem for almindelig ingefær fra køkkenet. Virkningen på blodsukker, kolesterol eller vægt er endnu mindre dokumenteret. Ingefær alene får dig ikke til at tabe dig.

Husk frem for alt: ingefær er en fremragende ingrediens i en sund og varieret kost, ikke et mirakelmiddel.

Hvor meget ingefær om dagen?

Der findes intet officielt anbefalet dagligt indtag af ingefær. Der er dog nogle pejlemærker:

I madlavning er de almindelige mængder (et revet stykke i en ret, en kop ingefærte om dagen) ikke noget problem for raske voksne.
I studier bruger man oftest omkring 1 g tørret ingefær om dagen og lejlighedsvis op til 2 g mod transportsyge.
Mange kilder nævner omkring 4 g tørret ingefær om dagen som en øvre grænse for voksne.

Til sammenligning svarer 1 g pulver nogenlunde til 5 g frisk ingefær, altså et lille stykke på størrelse med et fingerled. Over nogle få gram stiger især risikoen for halsbrand, diarré eller irritation i munden. Kosttilskud (kapsler, ekstrakter) er langt mere koncentrerede: spørg på apoteket, før du tager dem, og giv dem ikke til børn uden at have talt med en læge.

Ingefær: kontraindikationer og bivirkninger

Som ingrediens i maden tåles ingefær rigtig godt. I store mængder eller som kosttilskud er der derimod nogle forholdsregler. Tal med din læge eller med apoteket, hvis et af disse punkter gælder for dig:

Blodfortyndende behandling (antikoagulantia eller blodpladehæmmere): ingefær kan muligvis forstærke virkningen og øge risikoen for blødning.
Galdesten: ingefær stimulerer produktionen af galde, hvilket kan forværre symptomerne.
Mavesår, mavekatar eller sure opstød: ingefær kan forstærke den brændende fornemmelse.
Planlagt operation: man anbefaler som regel at stoppe med ingefærtilskud en til to uger før på grund af risikoen for blødning.
Behandling for diabetes eller forhøjet blodtryk: fortæl for en sikkerheds skyld din læge, hvis du jævnligt tager kosttilskud.

Ingefær og graviditet: det skal du vide

Ingefær er et af de oftest nævnte midler mod kvalme i starten af graviditeten. Verdenssundhedsorganisationen (WHO) anerkender denne brug, og flere oversigtsstudier konkluderer, at der er en reel, men beskeden effekt. Ved de undersøgte doser, typisk omkring 1 g om dagen, viste det største studie ingen øget risiko for misdannelser.

De europæiske myndigheder er alligevel forsigtige. EMA anbefaler ikke lægemidler baseret på ingefær under graviditet, fordi datagrundlaget vurderes som utilstrækkeligt, og nogle opslagsværker om plantemedicin fraråder det også. Hvad gør man så?

Ingefær i maden, i normale mængder, giver ingen kendte problemer.
Vil du bruge ingefær mod kvalme (te hver dag, kapsler), så spørg først din læge eller jordemoder.
Undgå koncentrerede kosttilskud uden lægelig rådgivning, især sidst i graviditeten og hvis du tager blodfortyndende medicin.

Og hvis kvalmen er voldsom, eller du ikke længere kan spise eller drikke, så søg hurtigt læge: ingefær er ikke nok i det tilfælde.

Frisk eller stødt ingefær: hvad skal du vælge?

Begge dele har deres plads i køkkenet, men de bruges ikke helt på samme måde. Tabellen herunder opsummerer forskellene.

	Frisk ingefær	Stødt ingefær
Smag	Frisk, citronagtig, saftig	Varmere, mere jordagtig
Stoffer	Rig på gingeroler	Flere shogaoler, stærkere
Ideel til	Wok, karry, marinader, te, juice	Bagværk, honningkager, krydderiblandinger
Omregning	1 spiseske revet	¼ teske
Sådan vælger du	Fast, tung, glat og blank skræl; aldrig rynket eller blød	Klar farve, tydelig duft; tjek datoen
Opbevaring	3 uger i køleskabet, flere måneder i fryseren	Flere måneder i et lukket glas, mørkt
Skræl	Spiselig: du kan lade den sidde på, hvis ingefæren er økologisk	Ikke relevant

Sådan skræller du ingefær nemt

Du behøver ikke en kartoffelskræller, som spilder meget af frugtkødet i krogene. Kokkenes trick: en helt almindelig teske.

Skær det stykke af, du skal bruge, og bræk de små udløbere af.
Hold godt fast om ingefæren, og skrab skrællen af med kanten af en teske.
Den tynde skræl går nemt af, selv i fordybningerne.
Riv, hak eller skær ingefæren i stave alt efter opskriften.

Til te eller bouillon kan du endda lade skrællen sidde på økologisk ingefær, bare den er godt skyllet. Et fint rivejern (som et citrusrivejern) giver en blød masse; riv på langs af fibrene, så undgår du trævlede stykker.

Sådan opbevarer du frisk ingefær

Opbevaret rigtigt holder ingefær på aromaen i flere uger. Her er mulighederne, fra kortest til længst holdbarhed:

Ved stuetemperatur: cirka en uge, et køligt, tørt og mørkt sted.
I køleskabet: cirka tre uger. Uskrællet, pakket ind i køkkenrulle og lagt i en pose eller lukket boks i grøntsagsskuffen.
I fryseren: flere måneder. Frys den hel, i skiver eller allerede revet i små portioner. Frossen ingefær kan sagtens rives uden at tø op, og den er faktisk nemmere at arbejde med.
I et glas: skrællet, skåret i skiver og dækket med riseddike holder den flere uger i køleskabet, ligesom den syltede ingefær, der serveres til sushi.

Ingefær, der bliver rynket, er ved at tørre ud: den kan stadig bruges, men har mistet noget af sin saft. Bliver den blød eller mugner, skal du smide den ud.

Madlavning med frisk ingefær

Ingefær passer både til salt og sødt. Her er nogle idéer til at bruge den i hverdagen:

I wok og stegte retter: sammen med hvidløg og løg udgør den den aromatiske base i mange asiatiske køkkener.
I karry og dal: den giver friskhed, som i vores dal med røde linser og kokosmælk.
I supper og bouillon: nogle få skiver er nok til at give liv til en cremet gulerodssuppe eller en grøntsagsbouillon.
I marinader: revet med sojasovs, citron og lidt honning til tofu, fisk eller grillede grøntsager.
I desserter: honningkager, småkager, kompot, frugtsalat med mango.
I drikke: te, juice, lemonade eller i gylden mælk med gurkemeje.

Tip: kommer du ingefæren i tidligt i tilberedningen, bliver den mildere; kommer du den i til sidst, beholder den hele sin styrke.

Opskrift på ingefærte

Det er den nemmeste måde at nyde ingefær på. Til et stort krus:

2 til 3 cm frisk ingefær (cirka 10 til 15 g)
3 dl vand
Valgfrit: et par citronskiver, en teske honning, en kanelstang eller nogle mynteblade

Skyl ingefæren, og skær den i tynde skiver (du behøver ikke skrælle den, hvis den er økologisk).
Kom den i en gryde med det kolde vand, og varm op, til det simrer.
Lad det simre under låg i 10 minutter: jo længere tid, jo stærkere.
Si teen, tilsæt citronen og derefter honningen, når drikken er kølet lidt af.

Til en hurtig version hælder du blot varmt vand over revet ingefær og lader det trække i 5 til 10 minutter. Om sommeren smager teen også godt iskold med frisk mynte.

Har du lyst til en mildere udgave? Kom en kanelstang i, mens det simrer, og læs alt om krydderiet i vores guide til kanel: sundhedsfordele, ceylon eller kassia og forholdsregler.

Ingefær og citron om morgenen: en god idé?

Et glas lunkent vand med ingefær og citron, når man står op, er blevet et populært wellness-ritual. Hvad kan man ærligt talt forvente af det?

Det er en behagelig måde at starte dagen med at få noget væske, med en smagfuld drik uden tilsat sukker. Citronen bidrager med lidt C-vitamin. Til gengæld har idéen om “detox” ikke noget videnskabeligt grundlag: det er leveren og nyrerne, der fjerner kroppens affaldsstoffer, og det klarer de fint uden hjælp.

To ting at være opmærksom på: citron er syrlig og kan med tiden svække tandemaljen. Skyl munden med vand bagefter, og vent en halv time, før du børster tænder. Og har du en følsom mave, er det bedre at drikke den til morgenmaden end på tom mave.

Opskrift på hjemmelavet kandiseret ingefær

Kandiseret ingefær kan spises som slik, bages ind i kager og småkager og er en fin hjemmelavet gave. Til et glas:

250 g frisk, fast ingefær
250 g sukker, plus lidt ekstra til at vende skiverne i
2,5 dl vand

Skræl ingefæren med en ske, og skær den i skiver på 2 til 3 mm.
Kog skiverne i 10 minutter i en gryde med kogende vand, og hæld vandet fra. Gentag en eller to gange for at mildne styrken.
Bland sukker og 2,5 dl vand i gryden, bring det i kog, og tilsæt ingefæren.
Lad det simre stille og roligt i 30 til 45 minutter, til skiverne bliver gennemsigtige, og siruppen tykner.
Lad skiverne dryppe af (gem siruppen!), vend dem i sukker, og lad dem tørre natten over på en rist.

I et lufttæt glas holder kandiseret ingefær i flere uger. Den ingefærsirup, der bliver tilovers, giver en dejlig smag til en varm drik, en frugtsalat eller danskvand.

Hvad er forskellen på ingefær og gurkemeje?

De bliver ofte forvekslet i grøntafdelingen, og det er ikke så mærkeligt: de er to beslægtede jordstængler fra samme plantefamilie. Men når du skærer dem over, er forskellen tydelig.

Farven: ingefærs frugtkød er lysegult til beige, gurkemejes er klart orange og farver fingrene.
Smagen: ingefær er stærk og citronagtig; gurkemeje er mildere, jordagtig og let bitter.
De vigtigste stoffer: gingeroler i ingefær, curcumin i gurkemeje, et stof som kroppen optager dårligt uden sort peber.
Brug i forhold til sundhed: ingefær undersøges især mod kvalme, gurkemeje for sine antiinflammatoriske egenskaber.

De passer rigtig godt sammen, i en karry, en suppe eller gylden mælk. Vil du vide mere om den orange slægtning, så læs vores artikel om gurkemejes sundhedsfordele.

Dyrk ingefær i potte

Godt nyt: et helt almindeligt stykke ingefær fra butikken kan blive til en flot stueplante med lange blade, der minder om bambus. Sådan gør du.

Vælg den rigtige jordstængel: helst økologisk, da konventionel ingefær nogle gange behandles, så den ikke spirer. Tag et fast stykke med synlige “øjne”, de små lyse knopper for enden af udbulingerne.
Læg den i blød natten over i lunkent vand for at vække den.
Plant om foråret, omkring marts eller april, i en bred frem for dyb potte med let, veldrænet jord. Grav jordstænglen 3 til 5 cm ned med øjnene opad.
Stil potten lunt, helst mellem 20 og 25 °C, lyst men uden stærk direkte sol.
Vand moderat: jorden skal holdes let fugtig, aldrig gennemblødt, ellers rådner jordstænglen.

Hav tålmodighed: de første skud kommer efter tre til otte uger. Om sommeren kan potten stå ude på en beskyttet altan, så længe nætterne holder sig over cirka 15 °C. Høsten sker efter otte til ti måneder, når bladene gulner: tag planten op af potten, tag din ingefær, og plant et stykke igen til næste sæson.

Vil du kombinere krydderiet med peber? Opdag de forskellige sorter, piperin og vores hjemmelavede pebersauce i vores guide til peber.

Læs også: vores komplette guider til spidskommen, krydderiet til fordøjelsen, og til paprika, mild, stærk eller røget. Og til de store lejligheder: opdag safran, krydderiernes røde guld. Og til te, kaffe og boller kan du opdage kardemomme, krydderiernes dronning. Og til gløgg, gryderetter og juleappelsiner kan du opdage nellike. Og glem ikke muskatnød, hemmeligheden bag en god béchamelsauce og kartoffelmos. Og til en mild styrke kan du opdage Espelette-peber, Baskerlandets stolthed. Og for en mild, citrusagtig note kan du prøve korianderfrø, perfekte i grøntsager à la grecque.

Ofte stillede spørgsmål om ingefær

Kan man spise ingefær hver dag?

Ja, i almindelige mængder fra madlavningen kan en rask voksen spise ingefær hver dag. Hold dig under nogle få gram tørret ingefær (eller den tilsvarende mængde frisk), og spørg til råds, hvis du er i medicinsk behandling.

Skal man skrælle ingefær?

Det er ikke nødvendigt. Skrællen er spiselig: til te eller bouillon kan godt skyllet økologisk ingefær bruges, som den er. Til rå retter eller en fin konsistens er det bedre at skrælle den med en ske.

Hjælper ingefær mod ondt i halsen?

En varm kop ingefærte med citron og honning lindrer i halsen og varmer, hvilket er rart, når man er forkølet. Den helbreder ikke en infektion: varer smerterne ved, eller får du feber, så kontakt lægen.

Kan man tabe sig af ingefær?

Ingen seriøse studier viser, at ingefær alene får dig til at tabe dig. Til gengæld hjælper den dig med at lave smagfuld mad med mindre salt, sukker og fedt, og det er allerede en god fordel.

Denne artikel er ment som generel information og erstatter ikke råd fra en læge, jordemoder eller apoteket.