BMI-beregner: beregn dit BMI og se din normalvægt
Beregn dit BMI gratis: du skal bare indtaste din vægt og din højde.
BMI-beregner
Indtast din vægt og din højde, så ser du resultatet med det samme.
Til voksne fra 18 år, ikke under graviditet. Beregningen er vejledende og erstatter ikke en læges vurdering. Dine tal bliver på din enhed: intet bliver gemt eller sendt.
At beregne dit BMI er den nemmeste måde at se, om din vægt passer til din højde. Med vores BMI-beregner herover får du dit BMI med et enkelt klik. Bagefter forklarer artiklen, hvordan du tolker resultatet, hvad et ideelt BMI er, og hvorfor tallet, hvor nyttigt det end er, ikke siger alt om dit helbred.
Hvad er BMI?
Body mass index (BMI) er et mål, der sætter din vægt i forhold til din højde. Forkortelsen BMI bruges også i Danmark (på fransk hedder målet IMC, indice de masse corporelle). Det er det mål for kropsstørrelse, som Verdenssundhedsorganisationen (WHO), praktiserende læger og forskningen i overvægt bruger over hele verden.
Oprindelsen er ældre, end man skulle tro. Formlen blev foreslået i 1800-tallet af den belgiske matematiker og statistiker Adolphe Quetelet, som ville beskrive ”gennemsnitsmennesket”. Længe talte man derfor om ”Quetelets indeks”. Navnet ”body mass index” dukkede først op i 1972 hos den amerikanske fysiolog Ancel Keys, som mente, at formlen var mere pålidelig end andre formler fra samme tid til at vurdere kropsstørrelsen i en befolkning.
Den store fordel: du skal kun bruge en badevægt og et målebånd. Den store ulempe, som vi vender tilbage til: BMI kan ikke skelne mellem fedt og muskler.
Formlen: sådan beregner du dit BMI
BMI-beregningen fylder kun en linje. Du dividerer vægten i kilo med højden i meter ganget med sig selv (i anden potens):
BMI = vægt (kg) ÷ (højde (m) × højde (m))
Lad os tage et eksempel. Sig, at du vejer 70 kg og er 1,75 m høj. Først beregner du højden i anden: 1,75 × 1,75 = 3,06. Derefter dividerer du vægten med det tal: 70 ÷ 3,06 = 22,9. Dit BMI er altså 22,9 kg/m², hvilket svarer til normalvægt.
Hvis du regner dit BMI ud i hovedet, er den mest almindelige fejl at glemme at sætte højden i anden eller at lade den stå i centimeter. Beregneren øverst på siden omregner for dig: du indtaster blot din højde i centimeter.
BMI-tabel: sådan tolker du dit resultat
Når du har fået dit BMI, skal du bare finde det i WHO’s klassifikation. Grænserne er de samme for alle voksne fra 18 år:
Det såkaldte normalområde, mellem 18,5 og 24,9, hænger statistisk sammen med den laveste risiko for vægtrelaterede sygdomme. Over 25, og især over 30, stiger risikoen for type 2-diabetes, forhøjet blodtryk, hjerte-kar-sygdomme og visse kræftformer. Under 18,5 bliver mangel på næringsstoffer, skrøbelige knogler og et svækket immunforsvar i stedet mere sandsynlige.
For at give en idé om størrelsesordenen: WHO anslog, at 43 % af verdens voksne var overvægtige i 2022, og at 16 % levede med fedme. I Frankrig anslog undersøgelsen Obépi-Roche fra 2020 andelen af voksne med fedme til 17 % og andelen af overvægtige voksne til omkring 30 %.
Hvad er et ideelt BMI?
Der findes ikke et magisk tal, men et interval: et normalt BMI ligger mellem 18,5 og 24,9. I stedet for at sigte efter et præcist tal er det mere nyttigt at kende det vægtinterval, der svarer til normalområdet for netop din højde. Det er det, mange lidt i daglig tale kalder deres ”idealvægt”.
Tabellen herunder viser vægtintervallerne for de mest almindelige højder. Beregneren viser automatisk dit eget interval, helt ned på centimeteren.
Et BMI midt i intervallet er ikke nødvendigvis ”bedre” end et BMI tæt på grænserne. Din læge kan tage højde for din alder, hvor fysisk aktiv du er, sygdomme i familien og hvordan din vægt har udviklet sig over tid, hvilket ofte siger mere end en enkelt måling.
BMI for kvinder og mænd: er der forskel?
Det er et af de mest stillede spørgsmål. For voksne er svaret enkelt: beregningen og grænserne for BMI er nøjagtig de samme for kvinder og mænd. Et BMI på 23 tolkes på samme måde, uanset dit køn.
Alligevel er kroppen ikke sammensat på samme måde ved samme BMI. Kvinder har i gennemsnit en højere andel kropsfedt end mænd, som har mere muskelmasse. To personer med samme BMI kan altså have forskellig kropsform og forskellig helbredsprofil. Det er en af grundene til, at sundhedspersonale altid supplerer BMI med andre mål, for eksempel taljemålet.
BMI’s begrænsninger
BMI er et fremragende værktøj til at følge kropsstørrelsen i en befolkning. For den enkelte person er det stadig et skøn. Her er de vigtigste begrænsninger.
BMI skelner ikke mellem muskler og fedt
Muskler er tættere end fedt. En rugbyspiller eller en meget muskuløs person kan have et BMI på 27 eller 28, altså ”overvægt” på papiret, uden at have for meget fedt. Omvendt kan en person med lidt muskler have et normalt BMI og alligevel en høj andel kropsfedt.
BMI siger ikke, hvor fedtet sidder
For helbredet betyder fordelingen af fedtet lige så meget som mængden. Fedt omkring maven, såkaldt mavefedt eller visceralt fedt, er forbundet med en højere risiko for hjerte-kar-sygdomme og stofskifteforstyrrelser end fedt, der sidder på hofter og lår. BMI ser ingen forskel.
BMI påvirkes af alder og oprindelse
Med alderen falder muskelmassen naturligt, og et lidt højere BMI betyder ikke det samme for en person på 75 år som for en person på 30. De franske anbefalinger om underernæring bruger derfor en højere advarselsgrænse efter 70 år: et BMI under 22. WHO har også anerkendt, at de vægtrelaterede risici hos personer af asiatisk oprindelse viser sig ved et lavere BMI end hos europæere.
Hvornår BMI ikke passer
Beregneren på denne side er lavet til voksne. I flere situationer skal resultatet ikke tolkes med WHO’s tabel:
- Børn og unge: deres BMI ændrer sig naturligt, mens de vokser. Det aflæses i stedet på vækstkurver, som tager højde for alder og køn, som dem der bruges ved børneundersøgelserne hos lægen og af sundhedsplejersken.
- Gravide: vægtøgning under graviditeten er normal og følges af jordemoderen eller lægen. Her tager man hellere udgangspunkt i BMI fra før graviditeten.
- Meget muskuløse sportsfolk: deres BMI kan overvurdere mængden af kropsfedt.
- Ældre: som vi har set, passer de almindelige grænser ikke altid.
Supplér BMI: mål dit taljemål
Vil du gå videre end BMI, er det nemmeste at måle dit taljemål. Læg et målebånd midt mellem nederste kant af ribbenene og øverste kant af hoftebenet, cirka i højde med navlen, og mål i slutningen af en udånding uden at trække maven ind.
Ifølge de internationale referenceværdier, som WHO bruger, stiger risikoen ved mavefedt over 80 cm for kvinder og 94 cm for mænd. Den bliver tydeligt højere over 88 cm for kvinder og 102 cm for mænd.
Et andet enkelt pejlemærke bliver mere og mere populært: taljemålet i forhold til højden. Idéen er, at dit taljemål skal være mindre end halvdelen af din højde. Er du for eksempel 170 cm høj, sigter du altså efter et taljemål under 85 cm. Pejlemærket gælder for både kvinder og mænd.
BMI og kost: nogle enkle retningslinjer
Hvis dit BMI ligger uden for normalområdet, er der ingen grund til at kaste dig ud i en streng slankekur: meget restriktive kure fører ofte til, at du tager de tabte kilo på igen, nogle gange endnu flere. Folkesundhedsanbefalinger lægger i stedet vægt på holdbare vaner: flere grøntsager, bælgfrugter og fuldkorn, færre ultraforarbejdede fødevarer, rimelige portioner og regelmæssig fysisk aktivitet, også i roligt tempo, som at gå ture.
Hjemmelavet mad er en stor hjælp, fordi du så ved præcis, hvad der kommer på tallerkenen. Blandt vores opskrifter er der flere, som er både lette, mættende og fulde af grøntsager:
- dal med røde linser og kokosmælk, rig på fibre og plantebaseret protein;
- græskarsuppe med kastanjer lavet på hokkaidogræskar, varmende og kaloriefattig;
- kikærtesalat med feta og agurk, perfekt til en hurtig frokost;
- squashgratin uden fløde, lige så cremet som den klassiske udgave.
Og hvad med gurkemeje? Den giver masser af smag og farve uden at tilføre kalorier, og det gør enkle retter mere lækre. Men intet krydderi får dig til at tabe dig: forskningen i gurkemeje og vægt er begrænset og giver ikke grundlag for at tillægge den en slankende virkning. Vil du vide mere om, hvad gurkemeje faktisk kan bidrage med, så læs vores artikel om gurkemejes sundhedsfordele.
Ofte stillede spørgsmål om BMI
Hvordan beregner man BMI uden lommeregner?
Del din vægt med din højde i meter, og del så resultatet en gang til med din højde. Ved 70 kg og 1,75 m: 70 ÷ 1,75 = 40, derefter 40 ÷ 1,75 = 22,9. Det er nøjagtig den samme beregning som den officielle formel, bare i to trin.
Hvad er et godt BMI for en kvinde?
Ligesom for mænd svarer et BMI mellem 18,5 og 24,9 til normalvægt for en voksen kvinde. Under graviditet tolkes BMI derimod ikke med denne tabel.
Ved hvilket BMI er man overvægtig?
Man taler om overvægt fra et BMI på 25 og om svær overvægt (fedme) fra 30. Mellem 30 og 34,9 er der tale om svær overvægt klasse 1, mellem 35 og 39,9 om svær overvægt klasse 2 og fra 40 om svær overvægt klasse 3.
Er BMI pålideligt?
BMI er pålideligt til at opdage for høj eller for lav vægt hos de fleste voksne, og derfor bruges det overalt. Det er mindre pålideligt for meget muskuløse personer, ældre, børn og gravide. Kombinerer du det med taljemålet, får du et mere retvisende billede.
Skal jeg være bekymret, hvis mit BMI ikke er normalt?
Et BMI uden for normalområdet er ikke en diagnose, men et signal. Tal med din egen læge: lægen kan vurdere din situation som helhed og om nødvendigt henvise dig til en diætist.
Denne artikel er generel information. Den erstatter på ingen måde en lægekonsultation. Kilder: WHO’s klassifikation, WHO’s tal fra 2022 om overvægt og fedme, undersøgelsen Obépi-Roche 2020 (Frankrig), anbefalinger fra HAS (Haute Autorité de Santé, den franske sundhedsmyndighed) om underernæring (2021).